Æstetik og funktion som rigtige tænder
Der kan være flere grunde til, at vi mangler en eller flere tænder; caries, paradentose eller måske er vi blevet født uden.
Behandling med implantater kan løse problemet med manglende tænder, uden at man behøver at bore på nabotænderne.
Et tandimplantat består af en titaniumskrue, der forankres i kæbeknoglen og fungerer som en kunstig tandrod. På denne laves en krone, der både ligner og føles som en rigtig tand.
Implantatbehandling giver et flot og forudsigeligt behandlingsresultat, når den udføres af specialister indenfor området. Hos tandlæge Torben Jørgensen har vi udført implantatbehandling i de sidste 25 år og har således stor erfaring med såvel små som store implantatbehandlinger. Klinikken har i en lang årrække fungeret som henvisningspraksis for større implantatbehandlinger.
